Nyord.com Runas Butik

Velkommen til Galleri Nyords hjemmeside

 

Jens Bohr udstiller i Galleri Nyord
Palmesøndag den 29. marts til torsdag den 21. maj

 

 

Jens Bohr er uddannet på det Jyske Kunstakademi og er medlem af kunstnergrupperne ”Corner” og ”Fynsk Forår”. Jens Bohr sejler hver sommer som skipper på Johannes Larsen Museets båd ”Rylen”, og det var netop ombord på Rylen, kunstneren i 2010 for første gang besøgte Nyord. Siden er det blevet til mange besøg og udstillinger på Nyord.

Der er fernisering på udstillingen palmesøndag den 29. marts fra kl. 14 til 16. Galleriet byder på kransekage og lidt koldt at drikke. Fischer og Schmidt spiller og underholder.

Alle er hjertelig velkomne!

Læs mere i nyhedsbrevet fra marts 2026 - klik hér ...

 

I 2013 indviede dronning Margrethe Møllestangen som ”Danmarks mindste Museum”. Nyord lokalhistoriske Forening ejer nu det lille hus. Foreningens formand William Houman sætter en ære i at passe flagstangen ved det lille hus, så der flages på alle de officielle flagdage. Nytårsdag, 5. maj, kongens fødselsdag og alle de andre flagdage.

I det tidlige forår fik William en henvendelse fra nogle grønlændere bosat i Danmark. Hvis nu de donerede et grønlandsk flag, ville William så hejse det på Møllestangens flagstang på den grønlandske nationaldag?

Den 21. juni 2025 vajede det grønlandske flag så for første gang på Møllestangens flagstang.

William Houman sammenfatter beslutningen om at flage med et ord - Respekt.

Læs mere om Danmarks mindste Museum "Møllestangen" - klik hér ...