Kære alle
Først et digt:
Jeg læste engang, at van Gogh malede meget hurtigt. Mange af de værker van Gogh malede i Saint-Rémy blev efter sigende, hver især malet på ganske få timer. Inden van Gogh gik i gang med at male, havde han en længere meget koncentreret fase, hvor han som nærmest i trance iagttog motivet foran staffeliet. Tavs, dybt koncentreret og meditativ afsøgte hans øjne motivet. Han virrede med hovedet og kiggede op og ned, til højre, til venstre, til højre og op og ned igen … Når han efter nogen tid gik i gang med at male, gik det meget hurtigt, og han holdt kun få eller ingen pauser. Når maleriet var færdigt, fortælles det, at van Gogh var totalt udmattet.
Vores gode ven maleren Leif Mosevang har også løftet en flig af hemmeligheden bag hans måde at male på. Leif malede først op af dagen, hvor sommerlyset var mest intenst. Han stod også længe foran lærredet og samlede energi. Nogle gange sang han nogle sælsomme toner, og ofte klappede han hænderne rytmisk og hårdt sammen. Mosevang beskrev det at male som en kamp på ”liv og død”. Jeg spurgte engang Leif, hvor lang tid han var om at male et stort maleri. Han kiggede på mig i nogen tid og svarede meget præcist, men pointerede inden svaret: ”Du må ikke sige det til nogen”. Så det gør jeg naturligvis ikke.
Jeg vil ikke trætte med en længere personlig udredning om, hvordan jeg maler. Jeg vil bare nævne, at det i høj grad handler om at vælge eller beslutte. Et færdigt maleri er på en måde en dokumentation af en lang række større og mindre valg.
På tysk har de et ordsprog: ”Wer die Wahl hat, hat die Qual” oversat: (Den, der har valget, har kvalerne).
Omvendt kan man sige, at den der har valget, har friheden til at beslutte. I maleriet, men naturligvis i hele livet- og det er jo det væsentlige.
Med venlig hilsen
Michael Stolt