De mange fugle på Nyord
Af: Michael Stolt 2021
Når de første digesvaler sætter sig på elledningerne sidst i juli ved vi, at sommeren går på hæld. I løbet af august, hvor nætterne igen bliver mørke, ankommer stadig flere af de små gråbrune svaler. De udnytter, at det stadig er sommer, og at der er et mylder af insekter, de kan æde. På stille morgener sidder svalerne ofte side ved side på de gamle elledninger ved havnen. Med en sagte kvidren sidder de og pudser sig i det lave morgenlys. Med ét letter de alle sammen og sværmer ud over markene eller engen. Sensommeren og det tidlige efterår er nok den tid på året, hvor der er flest fugle på Nyord, og der er mange forskellige fugle. Store stæreflokke sidder og larmer i de høje træer hen under aften, de har brugt dagen på at finde fluelarver i kokasserne eller myg i stubbene på marken. Grågåseflokke bryder også stilheden, når de gakkende trækker mod stubmarkerne hen under aften.
Senere på efteråret kommer fuglene nordfra. De brunlige pibeænder med den karakteristiske fløjtetone, de små vimre krikænder, de elegante spidsænder og alle gæssene. I træktiden kommer næsten alle slags svømmeænder og gæs på besøg på Nyords enge og det store fladvandede areal rundt om øen. Det store antal fugle tiltrækker rovfugle, og er man heldig, kan man opleve de lynhurtige vandrefalke på andejagt.
Antallet af fugle inde på land daler efterhånden, som kulden tager til, og når frosten kommer, er det søfuglene, der tager over. Blishønsene søger sammen i meget store flokke, som langsomt vugger rundt. En dag er blishønsene ud for Vesternæs, en anden dag ude nær Strømmen ved Sønderholm og nogle gange helt inde i krogen ved havnen. De flokkes for at være mindre udsatte for havørnene, som med jævne mellemrum kommer forbi for at snuppe en blishøne.
I vintre med frost og når isen begynder at lægge til, kommer sangsvanerne på sydlig visit. De store smukke hvide svaner med de karakteristiske gule næb har ikke deres navn for ingenting. De har en ganske høj, klar og noget vemodig sang, som kan høres langt omkring døgnet rundt. I frostklare nætter danner deres sang et ganske særligt stemningsfuldt lydtapet.
Går man om vinteren, og i perioder hvor der ikke er is fra havnen mod Vesternæs, vil man ofte opleve et stort antal fugle, der ligger på det halvdybe vand nedenfor skrænterne. Måske nogle overvintrende pibeænder men især skalleslugere. Den lidt mindre toppede skallesluger og så den store skallesluger. Den store hanskallesluger er mere hvid på siderne, den toppede har nogle strittende fjer på baghovedet, og de gråbrune hunner ligner hinanden.
I marts kan man glæde sig over de første forårsbebudere - lærkerne. Hvad lever de dog af, tænker man, når man møder en lille flok lærker på en hård næsten snedækket mark i marts. På en solskinsdag, når vejret er blevet bare en lille smule varmere, kan man se de små fugle oppe mod den blå himmel og høre lærkesang og drømme om sommer. Viberne ankommer også tidligt, i aflange spredte flaksende sorthvide flokke bølger de henover de brune marker.
Efterhånden som forårssolen får mere magt, kommer der igen flere og flere fugle til Nyord. Vi møder vipstjerterne, de hvide er over hele øen og de gule ved græsmarkerne. Rødbenene, viberne og de andre vadefugle flokkes i luften over engene og lander, måske for at finde føde, måske for at finde en redeplads. På det lave vand f.eks. nord og syd for Nyordbroen ligger der igen mange ænder. Grågåseparrene står inde på engen. Gasen holder vagt, mens gåsen spiser, hun skal jo samle kraft til æggene, som snart skal lægges. Store flokke stressede stære lander på græsmarkerne og leder efter orm, de er sultne efter den lange rejse. De sorthvide bramgæs lander også i store flokke for at nippe de fremspirerede lysegrønne græsspirer. Pludselig letter flokken, som har fyldt en halv fodboldbane, i et vældigt spektakel. Et par jagende havørne afsløres næsten altid af gæssene. Når havørnene er på jagt, er der mange fugle i luften.
Sidst i april vender landsvalerne og bysvalerne tilbage til Nyord. En del endda lige til det sted de ynglede eller var unger året før. ”Her har I mig tilbage” kvidrer den første måske, når den sidder på et højt sted nær den gamle rede.
Hen mod Sankt Hans hører vi gøgen kukke. Den er mest aktiv først på dagen. Nattergalen synger i tusmørket og i de lyse morgener. Den helt særlige og meget smukke sang kan opleves flere steder på øen blandt andet i krattet ude ved kirkegården.
Og så en dag sidst i juli sidder der igen et par digesvaler på elledningerne ved havnen.