Nyord by – bygget i respekt for naturen.
Af: William Houman 2023
Umiddelbart lægger gæsterne i Nyord by mærke til de idylliske gader med gamle huse og selvfølgelig havnen og kirken. Mange siger ”en Morten Korch idyl”.
Idyllen er måske opstået af, at man har anlagt byen, så den indretter sig efter naturens udfordringer og muligheder.
På de fleste, danske småøer, ligger byen midt på øen, for at alle byens gårde skulle have nem adgang til markerne. På Nyord ligger byen helt ned til havet for at give hurtig adgang for lodseri, søfart og fiskeri.
Byen i læ for højvande og storm.
Højvande i 2019
Når man bor tæt ved vandet må man som regel finde sig i generende vind og risiko for oversvømmelse, men byen ligger på en sydvendt skråning, og kun de allernyeste huse blev bygget tæt ved kysten. Ved stormfloden 1872 blev kun ganske få huse beskadiget og ingen mennesker blev skadet. Figentræer og valnød trives særdeles godt i det beskyttede sydvendte klima, og byen vender ryggen til de kolde storme fra nord og nordøst. Tænk, hvad det har betydet for brændselsregningen.
Den ”onde vind” om vinteren fra sydøst måtte man finde sig i.
Ligesom søfolkene red en storm af ved at styre stævnen op mod vinden, ligger de lange hvidkalkede gårde med gavlen mod de værste storme. Husene ligger øst og vest og med facaden mod syd, hvor solen varmer.
Man byggede med lokale materialer.
Indtil teglværket i Hegnede tæt ved Ulvshale åbnede i 1880’erne brugte man stort set kun lokale materialer i husbyggeriet.
Stenene til fundamentet blev hentet på marken, leret til lerkliningen blev gravet på marken lige nord for landevejen og tagrørene til taget blev høstet om efteråret på engene langs kysten.
Der blev brugt en del drivtømmer i tagene, og det var langt fra usædvanligt at finde en gammel mast fra en jolle som lægte under stråtaget.
Kun tømmeret til bindingsværket måtte man importere. Heldigvis sejlede mange søfarende i den østlige Østersø. Når man lagde ind på Kalmarkysten indkøbte man træ af bedste kvalitet til ens egne byggerier. Meget af det træ blev skovet i midten af 1700-tallet, og det er stadig fuldt bærende i mange af de gamle gårde på Nyord.
Ålegræs blev brugt til rygningen på tagene, og det kan man stadig se på den nyrenoverede gård overfor kirken.
Det må være byggeri efter bedste biosfære-tankegang.
Naturen gav gode levevilkår.
Byen ligger lige i smørhullet, hvor der er dybt, sejlbart farvand helt ind til kysten, og hvor marker og enge mødes.
Nyords gårdmænd var lodser, og det var ideelt, at de hurtigt var ude i sejlbart vand, når de skulle hjælpe et skib gennem det snævre farvand mellem Sjælland og Nyord.
Med den tætte forbindelse mellem by og hav, var det en naturlig del af Nyords DNA, at de fleste mænd blev søfarende. Man følte sig som et sømandssamfund.
Da den indenrigske søfart næsten forsvandt, kunne de tidligere søfolk benytte de gode naturgivne muligheder for at fiske. Havnen blev fyldt med åledrivkvaser, og enkelte beboere samlede ålegræs langs kysten.
Man har altid suppleret kostplanen med nyfangede fisk, som blev fanget når der ikke var andre ting, der skulle gøres. Naturen har også bidraget direkte til middagsbordet, når jægerne kom hjem fra strandjagten med ænder og gæs. Det påstås, at når det var trange tider på Nyord, måtte man nøjes med at spise ål, rejer, andesteg og gåsesteg.
Landbruget på Nyord var helt afhængigt af strandengene, hvor kreaturerne græssede hele sommeren, og hvor der blev bjærget hø til vinterfodring. De årlige oversvømmelser af engene tilførte de næringsstoffer, der sikrede et godt udbytte år efter år. Højvande var en forudsætning for livet på øen – ikke en trussel.
Det er en tanke værd. at naturen på ingen måde blev fattigere ved at blive brugt som livsgrundlag for ø-boerne.
Nyord er en del af Biosfære Møn, og man levede i praksis efter Biosfære-grundreglerne, hvor menneske og natur spiller sammen til gavn for begge parter.
En fatal brændevinshistorie.
I 1700-tallet blev der lavet brændevin af en fin og god kvalitet på de fleste af Nyords gårde. Man udnyttede byggen fra marken og de gode muligheder for at sælge til de skibe, som lodserne hjalp gennem Bøgestømmen. Det gav en ikke ubetydelig ekstraindtægt til øen.
Der var den ubekvemme detalje, at købstæderne havde eneret til brændevinsfremstilling, og at det var forbudt for bønderne at fremstille den ædle drik.
Myndighederne i Stege håndhævede nidkært denne bestemmelse, og på Møn taler man om brændevinskrigen, der endte med at bønderne afskar forsyningerne til købstaden. På Nyord observerede lodserne hele tiden farvandet, så de kunne alarmere, når stegenserne var på vej. Så kunne man nå at pakke udstyret væk i tide og fortsætte produktionen når der igen var fred og ingen fare.
Så blev man overmodig og havde gang i brændvinsudstyret en dag med tæt tåge. Nu kunne lodserne først se skibet fra Stege da det var for sent, og hver brændevinsbrænder blev idømt en voldsom bøde ved herredsretten i Stege – 20 rigsdaler for at brænde og 30 rigsdaler for at sælge.
Nogle år tidligere var en gård på Nyord blevet handlet for 120 rigsdaler.
Efter den dom, var det nødvendigt at sætte ekstra gang i produktionen – men siden da er der aldrig på Nyord blevet lavet nogen form for spiritus i tåge.
Det er ganske vist, at udtrykket ”at være omtåget” kommer fra denne hændelse på Nyord.
Natur og erhverv i dag.
I dag lever samfundet på Nyord stadig med tanke på naturen og også det enestående kulturmiljø, og vi brænder ikke brændevin i tåget vejr.
Der kommer mange besøgende til øen for at opleve landsbyidyllen og naturen, og de giver mulighed for flere nutidige erhverv.
Vilde planter og bær bruges til gin, bittere, likører og kosmetik, som kan købes i Noorbohandelen, og naturen på Nyord inspirerer til malerier og akvareller, der sammen med glaskunst kan købes i Galleri Nyord.
Det er også en fin oplevelse at spise, få en kop kaffe eller nyde en is