Postbåden Røret fra Nyord.
Den elegante postbåd.
Tekst: William Houman 2020
Måske er man heldig at se en lille, sortmalet båd sejle i farvandet mellem Stege, Kalvehave og Jungshoved. Det er postbåden Røret fra Nyord.
Når den ikke sejler med gæster og cykler, ligger den i Nyord havn ved den yderste mole tæt ved indsejlingen.
Det er en nydelig, ældre dame fra Falster: Båden er bygget specielt til farten mellem Nyord og Stege i 1902 på bådeværftet i Nykøbing F.
Det er også en elegant, ældre dame. Når man ser det lange, smalle skrog, kommer man til at tænke på de fantastiske både, der deltog i 1890’ernes internationale kapsejladser.
Røret er netop bygget på et af de bådeværfter, der var i stand til at levere de danske ”fuldblods-kapsejlere”.
Røret og den allernyeste teknologi.
Det var ikke for at bygge en kapsejler, at man valgte det elegante skrog.
Årsagen var, at man ville bruge en petroleumsmotor som drivkraft, og ikke de gennemprøvede dampmaskiner eller sejl. Der blev installeret en kæmpestor motor, der trods sin størrelse kun kunne yde 5 hk. Det er ydelsen på en lille påhængsmotor i dag, så det var nødvendigt, at båden var slank og let kunne drives gennem vandet.
Al ny teknologi har sine børnesygdomme – og det havde petroleumsmotoren på Røret også.
For det første var de 5 hk ikke nok, hvis vejret var hårdt eller der kom is i farvandet.
For det andet var den første skipper ukendt med en motor, og det udviklede sig til et regulært fjendskab mellem ham og motoren.
Til sidst kapitulerede skipperen, og en ny ung fisker overtog sejladsen. Inden da havde man besluttet sig for at sikre stabil sejlads ved at rigge Røret til med mast og sejl. Det er sådan båden ser ud i dag.
Postbåd og lastskib.
Den unge fisker, der overtog sejladsen fik også en fin titel som ”postfører”, fordi han forpligtede sig til at sørge for konstant og stabil postbefordring mellem Nyord og Stege.
Theodor Nielsen var hans navn, og i 40 år stod han inde for, at posten kom til og fra Nyord. Selv når det var storm eller isen lukkede for sejlads kom posten frem. Når vinterfrosten havde bidt sig fast og isen kunne bære, var han første mand, der gik fra Nyord til Stege.
Han havde den tunge posttaske på en lille slæde og han markerede den sikre rute over den farlige is med kæppe, så de andre beboere på Nyord kunne komme til og fra øen uden at falde gennem isen.
Samtidig med, at Røret var postførende, var det også den altafgørende forbindelse mellem Nyord og fastlandet. Der blev fragtet mejeriprodukter fra Nyord mejeri, levende dyr til slagteriet, traktorer til øens landbrug og dagligvarer fra Stege til Nyords fem købmænd.
I dag er der kun én, lille købmand, men til gengæld blomstrer handelslivet med nutidens galleri, café, kro og spiritushandel.
I 65 år var samfundet på Nyord helt afhængigt af den lille båd, der selvom den var bygget næsten som en lystbåd, alligevel kunne opfylde de fleste af de krav, som det nyordske samfund stillede til transporten til og fra øen.
Mennesker om bord.
Røret havde en tredje, meget vigtig opgave. Båden befordrede passagerer mellem Nyord og Stege.
I den hvide, afrundede kasse bagved styrehuset var der indrettet en lille passagerkahyt. I det lille rum sad navnlig de kvindelige passagerer tæt sammen i de 50 minutter, som overfarten tog. Mændene foretrak frisk luft, så de opholdt sig udenfor i lasten eller ovenpå den hvide kahyt – ”hellere fryse end blive kvalt”.
Nogle af kvinderne var plaget af søsyge når de sad i den beklumrede luft i kahytten, hvis der samtidig blæste en strid vind fra vest og sydvest – ”den rullende vind” kaldte noorboerne det.
Hver morgen sejlede Røret fra Nyord havn med de kvinder, der skulle op og handle og de mænd, der var nødsaget til at tage til staden. Samtidig var de levende dyr og mælken med om bord, så det var en blandet last, som Røret fragtede.
Præcis klokken 14 sejlede Røret fra sin plads nedenfor det tidligere havneslot i Stege havn tilbage til Nyord.
Nu var dyrene afleveret på slagteriet og mælken på tørmælkfabrikken, men kvinderne med pakker og indkøbsnet tog igen plads i kahytten, mændene satte sig tilrette udendøre, og ellers var der fyldt op med varer fra de handlende i Stege.
Skolegangen i Nyord skole sluttede senest kl. 14.30 for at præsten, der også var skolelærer, kunne komme ned til havnen og hente sin avis, når Røret ankom.
Den lille postbåd bestemte rytmen i det lille ø-samfund på Nyord.
Røret følger med tiden.
Broen mellem Møn og Nyord blev indviet i 1968, så Nyord var ikke mere afhængig af forsyninger med båd eller med farefuld færdsel over isen. Nu kommer varer og mennesker med bil, cykel eller til fods til øen.
Samfundet på Nyord har også ændret sig: Før broens indvielse kom indtægterne på øen fra landbrug, fiskeri og industriarbejde på fastlandet.
I dag kan man være erhvervsdrivende på Nyord, fordi der kommer turister, som spiser og handler kunst, spiritus, lokale varer og også almindelige dagligvarer som den lille købmandsbutik tilbyder.
Turisterne nyder at gå rundt i byens hyggelige, bilfri gader, og mange nyder at gå på opdagelse i de små forretninger og gallerier. Mange nyder også den fantastiske natur på øen.
Nogle kommer i bil til Nyord, andre kommer gående eller cyklende, men hvis man skal have den helt rigtige og originale oplevelse må man sejle med Røret til Nyord!
Røret har tabt sin betydning som post og fragtbåd, men båden følger med tiden og er i dag indrettet, så der kan medtages cykler og sejlende turister. På Nyord havn er der bygget et lille venterum, hvor passagererne i dårligt vejr kan vente på at blive sejlet fra øen. Det er næsten umuligt at blive søsyg i dag, for den indelukkede kahyt bruges ikke mere.
I sommertiden sejler Røret fra Nyord til Stege, Jungshoved og Kalvehave. Sejlplanen kan hentes i turistinformationen i Stege og i forretningerne på Nyord.
Den nydelige, ældre dame holder sig ung og rørig. Hun følger med tiden.