Nyord – landsbyen fortæller historie
Tekst: William Houman, 2019
Det er en oplevelse at give sig tid til, stille og roligt, at gå gennem den gamle landsby på Nyord.
Oplevelsen bliver endnu bedre, når man kender både øens historie og historierne bag husene og de krogede gader.
Landsbyen ved havet
På Nyord ligger byen helt ned til havet. Det er usædvanligt i Danmark. Normalt blev landsbyerne anlagt, så der var lige langt til markerne fra alle gårde. Derfor ligger byerne på de fleste danske småøer midt på øen med en vej ned til fiskerhusene ved stranden.
Forklaringen er, at alle gårdmænd på Nyord også var lodser, og at de hurtigt skulle komme på havet for at lodse skibene. Der var gode penge i lodseriet.
De oprindelige gader
Der er en fornuftig forklaring på det uoverskuelige gadenet i Nyord by: Søndergade, Nordgade og Øster-gade danner en ring. Ud fra ringen er der tre udfaldsveje til hver af de markstykker, som øen var opdelt i, dengang da Nyord blev dyrket med det oldgamle trevangsbrug.
Gaden fra den nuværende P-plads gik til mellemvangen, Møllestangsvej gik til vestervangen, og gaden ved kroen gik til østervangen. Intet i gadenettet er forandret siden middelalderen.
Man kunne hurtigt komme til havet ad de små sidegader, der går til stranden fra Søndergade.
De gamle gårde
Huse og gårde ligger tæt i Nyord by. Gårdene er aldrig flyttet ud på markerne, og alle nybyggede huse blev klemt inde, indenfor den oprindelige bygrænse – markerne skulle give mad til øens beboere, så de måtte skånes mod bebyggelse.
De allerældste gårde er opført omkring 1660, i den tid hvor Gøngehøvdingen i et par måneder søgte tilflugt på Nyord.
Alle gårdene er oprindeligt opført som én lang hvidkalket længe med stald mod øst og beboelse mod vest. Det er en tradition, man kender fra jernaldergårdene. Fra gaden kan man se de lange hvide længer, og det er gammel tradition, at væggene er kalket ”over stok og sten”. Fremhævet bindingsværk er ikke oprindeligt hér på egnen.
I 1765 brændte 15 af byens 20 gårde, og de blev genopført på nøjagtigt samme sted som før branden. Nu havde man gode indtægter fra lodseriet, så de ny bygninger blev bredere og med bindingsværk af den bedste kvalitet egetømmer, der måtte sejles til Nyord. Alle andre materialer var helt lokale: ler til lerklinede vægge, tagrør til tag, marksten til fundament og vraggods til tagkonstruktion. Der var mange master og årer gemt under de gamle stråtage.
De små huse i byen
I 1800-tallet steg indbyggertallet på Nyord. Der blev mere skibstrafik, og mange indbyggere var sømænd. Oprindeligt levede omkring 150 mennesker på de tyve gårde, men omkring 1900 kom befolkningstallet op på knap 400 beboere, kaldet noorboere.
Til de mange nye beboere blev der bygget små huse i hvidkalket bindingsværk. Husene blev bygget, hvor der var bedst plads i nærheden af familiens gård.
Det er virkelig en opgave, hvis man på en tur rundt i byen vil tælle, hvor mange små hvidkalkede huse man kan finde.
I 1880’erne blev der anlagt et teglværk i Hegnede på Møn, og efter den tid blev alle små huse opført i røde teglsten. Det er fine, små huse med enkle udsmykninger af gule mursten, og de må være første generation af de murstenshuse, som vi kender fra stationsbyerne på fastlandet.
Når man er færdig med at tælle hvide huse, kan man fortsætte med de røde teglstenshuse. Der er altid noget at opleve på Nyord.
Magtens huse
To af de gamle huse skiller sig ud: brede, hvidkalkede huse med afvalmet tag.
Det ene hus var tjenestebolig for lodsoldermanden, og det andet var præstegård. Lodsoldermandens hus ligger i Søndergade med udsigt over havet til skibene, mens præstegården ligger tæt op ad kirken.
I præstegårdens østende lå byens skole, og præstens bolig lå mod vest. Præsten var skolelærer.
Det er magtens huse men uden unødvendig pynt eller symbolik. Enkelt og smukt som det skal være i Nyord by.
Livet i huse og gårde
I hver af de oprindelige 20 gårde boede flere generationer sammen. Ofte var der indrettet aftægtsbolig til de gamle i den ene ende af de lange længer. Tre skorstene på en gård i Nyord by havde intet med proprietærer at gøre – det var kun et udtryk for, at der var indrettet en aftægtslejlighed.
Der var gamle, unge og børn samlet i en livlig og arbejdsom hverdag på gårdene.
De små huse var ofte søfolkenes huse, hvor manden var ude at sejle i længere perioder. Derfor måtte kvinden i huset være husmoder, mor og overhovede, mens manden var væk. I respekt for de gamle, selvstændige kvinder, er nogle af husene stadig opkaldt efter dem: Olinehuset, Oliviahuset, Tinehuset og Agottahuset.
I dag har mange af noorboerne arbejde udenfor øen, andre en pensionisttilværelse på Nyord.
Der er også – takket være de mange turister – opstået små virksomheder i nogle af de gamle huse og gårde.
Nyords historiebog “Alle tiders Nyord”, der blev udgivet sidste år, kan købes i Galleri Nyord og i Nyord Ø Handel. Den kan også bestilles online i runas webshop - klik hér ...