Nyord kirke.
En usædvanlig landsbykirke
Tekst: William Houman 2025
Nyord Kirke, oliemaleri af Sigfred Stolt ca. 1950
Nyord kirke er helt anderledes end andre landsbykirker. Den er ottekantet og murene er gule med smalle flensborgsten.
Den ottekantede bygning er inspireret af tidlige, italienske dåbskapeller, og den blev valgt, fordi den passede til den eneste ledige byggegrund i byen.
Kirken blev indviet i 1846 - næsten 150 år efter, at provsten i Stege havde argumenteret for en kirke på Nyord. Han brugte argumentet ”der bør bygges kirke på Noor, således at folkene på øen ikke længere skal være ordentlige mennesker til besvær”. Vi må håbe, at det har hjulpet.
Kirken blev bygget med velvillig hjælp fra øens beboere: De store kampesten slæbte man ind på byggepladsen, og de mange teglsten blev sejlet fra Egernsund i Slesvig uden beregning.
Kirken er bygget inden Nyord havn blev anlagt, så alle de tunge byggematerialer måtte lastes om i pramme og bugseres ind på stranden, hvor de skulle omlastes endnu en gang.
Det meget lyse kirkerum
Kommer man ind i kirken en lys sommerdag kan man opleve det usædvanligt lyse kirkerum.
De seks vinduer er meget store, og de var i 1846 en teknologisk bedrift. Det var svært at støbe så store vinduesrammer på det tidspunkt, og først nogle år senere blev Crystal Palace i London bygget som jernstøberiets triumf. Nyord er nogle gange fremme i skoene.
Om vinteren kniber det til gengæld med lyset, for der er ikke elektrisk lys i kirken. Vi har fravalgt det skarpe lys og nyder de levende lys ved vinterhalvårets gudstjenester. Forestil jer julegudstjenesten, hvor der kun er levende lys.
Det kan selvfølgelig knibe med at læse i salmebøgerne, så der bliver udleveret små lommelygter, der kun bliver tændt under salmesangen.
Selvom der ikke er elektrisk lys i kirken, er der elektrisk opvarmning. Tidligere prøvede man at varme kirken op ved hjælp af en kolossal kakkelovn. Skorstenen var skjult i en af stræbepillerne, men det kneb med skorstenstrækket, og der er indberettet, at man måtte aflyse en gudstjeneste, fordi præsten fra prædikestolen ikke kunne se menigheden for røg.
Det enkle kirkerum
Vi synes, at kirkerummet skal være enkelt og uden ekstra udsmykning. Alligevel ser man med det samme alterforhænget. Det er vævet af Krestine Kjærholm og symboliserer Nyord med landet, tagrørene, havet og nattehimlen. Mange spørger, hvorfor der er en lodret rød stribe vævet ind i forhænget: I sejlet på lodsernes joller var der en lodret rød stribe, så man kunne kende lodsen, når han var på vej.
Lodseriet var livsnødvendigt for det gamle samfund på Nyord – derfor er lodsernes symbol bragt ind i kirken.
Over døren hænger portrætter af kong Christian 8 og dronning Caroline Amalie. Nogle studser over, at den unge, flotte konge var gift med den ældre dame, der er tydeligt præget af alderen. Forklaringen er enkel: Kongens portræt er fra 1831 og dronningens fra 1862.
Det store kirkeskib er en model af flådens sidste skib, der blev ødelagt af den engelske flåde under slaget ved Sjællands Odde.
Navnet var ”Arveprins Christian Frederik”, men folkene på Nyord omdøbte det til Christiane Marie, fordi det var navnet på en lille svensk galease, der forliste nord for Nyord. Efter salget blev pengene brugt til en velgørende fond, der udbetalte pension til gamle på øen – datidens socialforsorg, der løftede de svageste op på et respektabelt niveau. Vore store kirkeskib symboliserer ikke kamp og krig men derimod menneskelig social ansvarlighed.
Det lille skib over døbefonten er jagten Castor af Nyord. Den sejlede i 90 år stykgods mellem Stege og København. I stormfloden 1872 var den på vej mod nord, da den kun med virkelig godt sømandskab undgik at kollidere med et stort engelsk barkskib.
Castor bjærgede sig til København, hvorimod det engelske skib forliste nord for Nyord, og alle 16 mand omkom. Kun skibshunden blev reddet, og den engelske hanhund levede lykkeligt til sine dages ende på Nyord.
På Nyord kirkegård er der en mindesten for de omkomne søfolk.
Kirkeklokken
Kirkeklokken hænger i en klokkestabel lige sydvest for kirken. Oprindeligt hang den oppe i spiret, fordi den skulle kunne høres helt ud på kirkegården ved en begravelse.
I midten af 1800-tallet kunne man også lave fejlagtige bygningsberegninger, så det viste sig, at hele kirken svingede med, når klokken blev bragt til at svinge.
Så tog man konsekvensen og placerede klokken ved siden af kirken, og – da spiret nu var overflødigt – rev man spiret ned. Spiret blev genopført 1924 på initiativ af pastor Boas’ meget effektive kone.
I dag ringes der stadig med håndkraft morgen og aften, og med lidt god vilje kan man også høre klokken helt ud på kirkegården.
Ved en begravelse ringes der stadig fra det øjeblik, kisten bæres ud af kirken, indtil kisten er sænket i graven.
Klokken bruges også til at alarmere byen, hvis der udbryder brand. Der er et lille, men brugbart, brandberedskab på øen, så det er nødvendigt, at alle træder til, hvis det frygtelige skulle ske.
Det er derfor absolut dårlig stil og strengt forbudt at ringe med klokken udenfor normal ringetid.
Kirkegården
Der var ikke plads til en kirkegård inde i Nyord by, da kirken blev bygget, så kirkegården blev anlagt meget smukt på nordøstsiden af øen. På vejen væk fra Nyord er der et vejskilt til venstre, hvor der står Kirkegårdsvej. Når man følger grusvejen, kommer man op til kirkegården.
Når man studerer gravstenene, støder man på et par af de gamle slægtsnavne og betegnelser, som gårdejer, lods og skipper.
DBM er forkortelsen for Dannebrogsmand. Det var de mennesker, der blev hædret for en speciel indsats – menigmands ridderkors.
Lidt ydmygt i det nederste hjørne af kirkegården er der stadig bevaret resterne af en baljebegravelse. Det var de mindre bemidledes gravminde, som var malet hvidt og med fin inskription. Inde i baljen var der plantet sommerblomster. Det var enkelt og smukt – nu er det lidt vemodigt.
Vi gør meget ud af, at kirkegården er et sted med en levende og mangfoldig natur.
Det er en god ide at sætte sig et øjeblik og nyde stemningen, udsigten og naturen på den lille kirkegård.