Kære alle
”Møllestangen i november”, akvarel 20x20 cm
Det er godt at grave have. Af mange grunde. Man får ryddet op, spredt blade, kompost og andre organiske materialer, måske med noget hønsemøg, der også lige kan blive vendt med rundt og gravet ned. En af fiduserne ved at grave er, at en del frø fra ukrudt kommer dybt ned, så de får sværere ved at spire frem til foråret. En anden er at man kan få samlet en masse flerårige ukrudtsstængler op og smidt dem væk.
Det er god fysisk træning og kan være ret meditativt også. Man starter i den ene ende af stykket, med ryggen vendt mod opgaven der venter. Det ene spadestik afløser det næste i et roligt tempo, der pilles lidt rødder fra og så det næste spadestik, spaden trædes ned, og igen, i sindigt tempo. Efter en tid når man så kanten af bedet og begynder at grave tilbage. At tage et spadestik optager ikke meget opmærksomhed, så man kan snildt gå og filosofere samtidig med, at man graver. Nogle gange er det en enkelt ting, der vendes igen gang på gang, måske en fjollet sætning man ikke kan få ud af hovedet. Andre gange en udfordring eller en plan der kan fintænkes i detaljen, så tager man et spadestik til, skubber nogle blade ned i den gravede rende med gummistøvlen, som jo dækkes til næste gang man kommer forbi. Ved kanten af bedet retter man måske lige ryggen og kigger sig omkring. Sidst jeg gravede, og holdt en lille pause og kiggede ud over bugten, slog det mig, at vandet var helt gråt. De disede træer i baggrunden ovre på Møn var også grå, en mørkere tone grå, - men ikke blågrå, nej helt ren og helt neutralt grå. Så stikkes spaden i igen, den brune jord vendes, et stik til stille og roligt, nok et spadestik, det går fra højre mod venstre i denne række, stille og sindigt. Her i november er vejret ofte gråt, og grå er jo mange forskellige farver, da der altid er en snert kulør i den grå tone. Spaden trædes ned og jorden vippes op, og vendes så det øverste lag jord nu ligger nederst. God muldjord er mørkebrun, en tør mørk brun, endnu et spadestik løftes op og vendes og nok et. Men jord har mange farver og skifter også farve efter lysets tone. På fynbomaleren Peter Hansens berømte maleri ”Pløjemanden vender” [link] er pløjejordens mangfoldige farvespil i det lave efterårslys helt imponerende. Den brunviolette farve ”Caput Mortum” er vist den gennemgående farve, der er lysere violet og et strejf blåt, og i skyggerne bag diget og bag plovfurerne er vi nogle steder helt ovre i det blåsorte.
![[link]](https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Peter_Hansen,_Pl%C3%B8jemanden_vender,_1900-1902._57,_Faaborg_Museum.jpg){kind=link}
I dag er der ingen skygger, - for der er kun en smule diffust helt gråt lys, ser jeg, mens spaden trædes ned endnu en gang og en gang til, - der er vel ti spadestik tilbage, så er den række færdig, og så kan der kigges ud over vandet igen. Så rettes ryggen. Det er helt stille, vandfladen er glat, gæssene gakker ude fra Sønderholm, det er stadig lidt varme i luften, og arbejdet har givet god varme i kroppen. Der er vel knap et par meter tilbage, så er det egentlig ret lille hjørne af haven gravet og klar til de 200 hvidløgsfed, som skal sættes hér midt i november. Så på den igen, spaden trædes ned, løftes op og vendes, nok et, jeps, og nok et stille og roligt træk nu fra venstre mod højre. Ryggen strækkes et øjeblik, og så går det igen mod venstre stik for stik, stille og roligt. At grave have er ingen fest, vel nærmest det modsatte, en hverdagssyssel.
I digtet ”Hyldest til hverdagen” af Dan Turèll lyder de to første linjer:
”Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen”
… … …
Jeg holder af at grave have, - men det er dog ikke det, jeg mest af alt holder af.
Med venlig hilsen
Michael Stolt
"Udsigt til Knudshoved Odde II, akvarel 17x13 cm
Kristine brager igennem …
Kristine Hellesøe Appel har i snart nogle år været tilknyttet Galleri Nyord. Vi har mange gange oplevet kunder der enten kender Kristines kunst eller bliver meget begejstret, og vi har haft et støt stigende salg af hendes linoleumstryk.
Det har længe været klart for os, at Kristine kan noget helt særligt, og at hun er en billedkunstner helt i samklang med sin tid. Hendes billeder har fundet vej til adskillige trendmagasiner, artikler og tv-udsendelser.
Den 17. november poster en synlig glad Kristine dette opslag på sin Facebookside:
Huuurraaaaaaa! Jeg har fået FIRE værker antaget på Kunstnernes Efterårsudstilling. Altså F-I-R-E værker! Der er åbning på lørdag fra Kl. 10-20. #Icouldhavedancedallnight
Vi vil lige benytte lejligheden til at sende det allerstørste til lykke. Hvad skal det dog ikke ende med, kunne man tænke.
På grund at coronaen udsatte vi i år udstillinger med Kristine Hellesøe Appel og Finn Dall. Udstillinger med begge kunstnere bliver gennemført i 2021. Tiden vil vise under hvilken form, mere om det til foråret.
Kunstnernes Efterårsudstilling: 22. nov. til 13. dec. – Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 Kbh.
Link til udstillingskatalog: klik hér …
Møllestangen en sen vinterdag, akvarel og gouache, 20x20 cm
Her på kanten til julemåneden vil vi gerne benytte lejligheden til ønske alle en god jul og et godt nytår.
Pas godt på jer selv og på hinanden.
Kh. Runa og Michael