Nyhedsbrev nr. 1 – marts 2026
Kære alle
Jan Stolt skrev den sidste dag i marts 1992 digtet ”Genkaldelse”. Jeg har sat det sammen med en akvarel fra 2020. Der er over 30 år mellem digt og akvarel, men de passer vel meget godt sammen - alligevel. Og måske rammer de også stemningen lige nu. For det sker jo igen og igen, at marts viser sit ”lyse bryske ansigt”.
”Den onde vind” blev vinterens østenvind kaldt her på øen for år tilbage. Dengang var vintrene ofte strenge og lange. Fast tyk is i Bøgestrømmen var ikke usædvanligt. Da man anlagde havnen omkring 1890 blev mange af de store sten slæbt fra Møn over isen af heste. Det fortæller noget om ildhu og knoklen, men også noget om isens tykkelse og vintrenes strenghed dengang, i hvert fald nogle år.
De fleste gamle gårde på Nyord blev bygget sidst i 1700 tallet, og de ligger øst / vest. Stalden til dyrene lå i østenden og læede for boligdelen, som var placeret mod vest. I de røde murstenshuse, som blev bygget i cirka samme periode, som da havnen blev anlagt, ser man samme mønster. Køkkenet og dagligstuen er vendt mod vest og værelset og den fine stue mod øst. I strenge vintre trak man sammen i køkkenet, hvor brændekomfuret stod. Lidt i læ af den fine stue og værelset, som ikke var varmet op, men som dog virkede som isolation mod den kolde vind fra øst.
I år virkede det ikke til, at vi skulle have en særlig kold vinter. I december var det stadig mildt, og jorden var blød. Det var køligt og blæsende med let nattefrost, da vi kort efter nytår skulle begrave vores efterhånden gamle hund Chili. Jeg lagde et par tæpper på græsplænen, og næste morgen var jorden frostfri. Jorden fra hullet blev lagt op på en plade ved siden af graven. Mens jeg arbejdede med spaden, fik jeg besøg af en ikke særlig sky rødhals eller rødkælk, som fuglen også kaldes. Den sad på jordbunken, vel godt en halv meter fra mig og kiggede, som tænkte den, ”Hvad laver du?” Nu tænker fugle nok ikke vældig mange tanker, men rørende var det. En lille smuk fugl med orange bryst og store brune øjne på jordbunken ved den gamle hunds grav. Den blev siddende på jordbunken lige indtil jeg var færdig.
Og så var det, at vinteren og den onde vind fra øst kom og tog over. I prognoserne fra DMI var meldingen den samme uge efter uge. Kraftig østenvind og minusgrader de næste 10 dage og de næste 10 dage igen. Vi fik også sne, ikke voldsomt meget, måske 10 – 15 cm. Nogle få dage med tø gav sneen en hård overflade af is. Betingelserne for dyrene blev efterhånden rigtig barske og derfor begyndte vi at fodre fuglene i lækrogen på vores terrasse. Og hvem kom så lige der? Den lille næsten tamme rødhals. Rødhalse er insektædere mere en frøspisere. Derfor gav vi den nogle små hapsere af ost eller ministykker kød.
Et sjovt sceneri der gentog sig dag efter dag. Den lille fugl satte sig i morgenens tusmørke foran det oplyste køkkenvindue og ventede til en af os kom ud og lagde et par hapsere. Så fløj den hen og nupsede et par stykker, tog et stykke mad med i næbet og satte sig hvor den var i læ. Et af de foretrukne læsteder var et hul i buksbomhækken.
"Robin sidder i læ i buksbomhækken". Olie på lærred 35x34 cm
Gennem årene har vi navngivet nogle ganske få fugle. Der var kyllingen ”Karry”, som blev forladt af sin rugemoder, en troløs moskusand. En forsommer opfostrede Runa en knap 2 cm lille solsorteunge. Den voksede sig stor på små orm og kattemad og boede i drivhuset. Den sagde tji-tji, når den fik orm med en pincet og hed naturligvis Tji-Tji, indtil den en dag pludselig fløj ud i verden.
Det var ikke svært at finde et navn til den lille tillidsfulde rødhals. Han hedder naturligvis Robin og kommer stadig og får et par små ostehapsere. Jeg skriver han, for jeg har læst en lille fin artikel om rødhalse. Det er som regel hannerne, der overvintrer her i landet.
Der er et link til artiklen hér: Naturhistorisk Museum Aarhus, artikel om rødhals
Rødhals eller rødkælk? Ordet kælk er afledt af det tyske ord for strube ”Kehle”.
Rotkehle eller Rotkehlchen på tysk bliver således til rødkælk på dansk.
Med venlig hilsen
Michael Stolt
Jens Bohr udstiller i Galleri Nyord
Palmesøndag den 29. marts til torsdag den 21. maj
Jens Bohr er uddannet på det Jyske Kunstakademi og er medlem af kunstnergrupperne ”Corner” og ”Fynsk Forår”. Jens Bohr sejler hver sommer som skipper på Johannes Larsen Museets båd ”Rylen”, og det var netop ombord på Rylen, kunstneren i 2010 for første gang besøgte Nyord. Siden er det blevet til mange besøg og udstillinger på Nyord.
I 2025 og 2026 går togtet med Rylen til Smålandsfarvandet, hvor der i disse år er et pilotprojekt i gang. Projektet skal afklare, om det er muligt at udlægge dette farvand, øerne og kysterne som en nationalpark i lighed med eksempelvis Vadehavet, Thy og Djursland.
Bohr kom derfor forbi Nyord med Rylen i 2025. Billedet med øen Lindholm er et resultat af dette besøg.
Øen ”Lindholm” – Jens Bohr 2025
Der er fernisering på udstillingen palmesøndag den 29. marts fra kl. 14 til 16. Galleriet byder på kransekage og lidt koldt at drikke. Fischer og Schmidt spiller og underholder.
Alle er hjertelig velkomne!
