Nyhedsbrev nr. 1 – marts 2021
Et ældre kort over Nyord gav for nogle år siden ideen til, at det vist var på høje tid at få registreret de gamle stednavne på øen, før de glemmes og helt forsvinder. Vi fik lavet tryk af kortet og delt det ud til dem, vi forventede kunne huske nogle af de gamle navne. Tanken var at mødes over nogle kopper kaffe i løbet af vinteren og få noteret navne på de rigtige steder på kortet. Så måtte vi pludselig ikke mødes, og projektet ligger derfor i dvale. Hvad værre var, Knud Johansen blev alvorligt syg og døde. Knud var vel den, der havde mest viden om de gamle stednavne på Nyord, foruden at han havde stor viden om øens historie.
Knud Johansens far var sognefoged på Nyord. Foruden arbejdet i sognerådet var sognefogeden også politimyndighed på øen. Nu var der vel ikke meget kriminalitet, men alligevel - loven gjalt, og den blev også håndhævet på Nyord. For eksempel måtte gårdmænd og karle tage traktorkørekort for at kunne køre lovligt ud på engen på de små grå fergusoner, som var blevet udbredt i 50´erne. Jeg husker også min farfars respekt for sognefogeden. Når vi skulle ud at stange ål, havde han nemlig kun et af de nye lovlige ålejern, og vi var jo tre, min farfar, min bror og jeg. ”Hvis sognefogeden kommer, skal I smide de gamle ålejern og ålestænger ind i sivene”, sagde farfar. Tænk engang.
Knud Johansen gik i sin fars fodspor og blev politimand. Ved siden af jobbet og familien blev Knuds store interesse lokalhistorien og slægtsforskningen. Måske var det, fordi Knud var dus med rapportskrivning og systematik, at han systematisk nedskrev og nummererede de gamle stednavne, som sirligt blev noteret med nummer på et kort. Jeg havde ikke kendskab til disse optegnelser, før hans søn Niels Jørgen, som har arvet slægtsgården, kom med et lille fint omslag med dokumenter: ”Gamle stednavne på Nyord” Oplysningerne stammer fra en undersøgelse af stednavne fra 1923 og opdateret i 1952.
Jeg vil vende tilbage til projektet med det gamle kort ved en senere lejlighed, når projektet forhåbentligt kan komme videre. Her kommer dog lige et par eksempler fra optegnelserne.
Nr. 42. Norkhullet. Et sted hvor der holder en hel del ”Norkænder” (Krikænder?) til, og hvor der skydes mange af dem. Beliggende på matr.nr. 86. Ses også benævnt ”Norkkulen”
Nr. 43. Fandens brygkeddel. Formentlig et ”bundløst hul” på matr.nr. 85.
Og ikke mindst nr. 31. Møllestangen. Lodsvæsenets udkigsstation opført ca. 1883. Der havde tidligere ligget et træskur uden vægge. Det havde et mølleagtigt udseende (møllehat), deraf skulle navnet stamme.
Der verserer andre forklaringer på Møllestangens navn, bl.a. at der engang skulle have ligget en mølle på bakken, som jo er det højeste og i øvrigt mest vindomsuste sted på øen, det lyder jo også meget sandsynligt. Et skur uden vægge og med et mølleagtigt udseende er nok den indtil videre bedste forklaring, og nu også skriftligt dokumenteret. Navnet Møllestangen er der imidlertid ingen tvivl om, og siden 1883 har Møllestangen været et lille hus af røde mursten fra det lokale teglværk i Hegnede. Mursten fra det samme teglværk er i øvrigt blevet brugt til de fleste af de karakteristiske røde murstenshuse, som ligger drysset rundt på Nyord. ”Skipperhusene” bliver de ind imellem kaldt. Galleriet ligger i et af disse. Lige det hus blev bygget i 1890, altså lidt senere end Møllestangen, men fra samme periode som strækker sig fra 1880 til ca. 1910.
Man kan næsten kalde de røde huse eller skipperhusene en slags datidens typehuse. De varierer lidt i rumopdelingen, nogle har hoveddøren i gavlen andre i facaden, men de er alle bygget med en helstensmur og en bærende væg midt i huset fra gavl til gavl. Skorstenen står midt i huset, og der er lidt forenklet sagt 4 rum. Køkken med spisekammer, dagligstue, den lidt finere stue og et soveværelse. I køkkenet stod et brændekomfur til madlavning og opvarmning. Komfuret var naturligvis også vigtigt for opvarmning af huset og varmede også op i dagligstuen, som jo lå lige ved siden af. Husene var som nævnt bygget med en uisoleret helstensmur, vinduerne var med enkeltglas, og der var heller ingen isolering mellem stueetage og 1. sal. Så det at holde varmen har givet været en stor udfordring i kolde perioder. En helt enkel løsning har naturligvis været, at ”lukke dele af huset ned” og samles i færre rum omkring varmen fra køkkenet. Egentlig lidt af et columbusæg også i vores tid, hvor energibesparelse og C02-udslip er på dagsordenen. Måske kunne nutidens arkitekter lade sig inspirere, - om vinteren har vi mindre plads i husene - om sommeren mere.
Nu er der ingen rumopdeling i Møllestangen, og der er heller ikke hverken kakkelovn eller brændekomfur. Til gengæld er der 3 vinduer, et mod nord, så man kunne kigge efter skibe ude på Faxe Bugt, et mod øst så man kunne overskue Bøgestrømmen, og et mod syd, så man kunne se mod Ulvsund til Kalvehave og overskue Stege Bugt. I dårligt vejr kunne lodserne stå i læ og tørvejr og overskue hele farvandet. Det må have været et vældigt fremskridt i forhold til at stå og spejde i et ”skur med et mølleagtigt udseende uden vægge”.
Nyord lokalhistoriske forening ejer i dag Møllestangen og har lavet en lille plancheudstilling med søkort, en kort beskrivende tekst, og der er også et billede af en lille tomasters lodsjolle. I vel nærmest al slags vejr sejlede lodserne for sejl ud til de større skibe. I snefog, i efterårskuling med meterhøj søgang, i forårsdis og på varme solfyldte dage naturligvis også. Det har været seje folk, de lodser. Da sejladsen omkring Nyord var på sit højeste lodsede de mellem 3 og 4.000 skibe igennem farvandet om året. I snit er det omkring 10 skibe om dagen. Man kan næsten ikke forstå det.
Et er det liv og historie og den kultur det lille rødstenshus af mursten ovre fra Hegnede står for, noget andet er, at Møllestangen nu i snart 140 år har knejset dér på den bløde bakke. I evigt vekslende lys og med skiftende himmel og vandflade står Danmarks mindste Museum lige midt i den største udsigt.
Jeg har efterhånden malet mange billeder af Møllestangen. I december 2020 blev det til 24 nye akvareller med motivet. Disse og nogle enkelte flere kan ses på årets første udstilling i Galleri Nyord.
Med venlig hilsen
Michael Stolt