Nyhedsbrev nr. 1, april 2022
Fugleglæde
Rødkælken i de lave januarsolstråler, blishønsene der rider stormen af, grågåseparret i morgendisen på Sønderholm, solsorteungerne i den majgrønne hæk eller mågeflokken i sommervarmen på badebroen.
Jan Stolt indrammer med sit digt fra 2015 det lille glimt, hvor fuglen giver morgenen en ny mening.
Morgen
der fløj en glad fugl forbi min altan
var det en vipstjært
På årets første udstilling i Galleri Nyord udstiller Michael Stolt ca. 40 nye akvareller og oliemalerier med fugle. Der er fernisering skærtorsdag den 14. april fra kl. 14 til 17. Udstillingen kan ses frem til torsdag den 2. juni.
Kære alle
Vi håber, I har det godt.
Her på Nyord går det fint, vinteren har været mild, og nu går vi og venter på foråret og varmen. Programmet for årets udstillinger er på plads, der er gjort hovedrent i galleriet, og sæsonen starter nu til påske.
Er der sket noget nyt på Nyord? Ikke det store, og så alligevel. Byrådet i Vordingborg Kommune har vedtaget en bevarende lokalplan for Nyord By. Det er godt og så er der faktisk også sket det, at miljøminister Lea Vermelin har udpeget statsarealerne på Ulvshale til en af de kommende naturnationalparker. Det bliver interessant at følge, hvad det udvikler sig til.
For snart 20 år siden var det et forløb på Møn og også Nyord, om der eventuelt skulle etableres en nationalpark i området. Den gang gjorde man meget ud af at inddrage befolkningen i de respektive områder, for at få afklaret om der var lokal opbakning. Der var udpeget 6 pilotprojektområder: Læsø, Thy, Mols, Lille Vildmose, et område i Nordsjælland og så Møn, hvor Nyord så blev koblet på, da forvaltningen efter nogen tid blev klar over at den ø også fandtes.
Det var nogle år med mange møder. På Nyord blev vi for en gang skyld enige, og kunne melde tilbage at beboerne på Nyord var positivt indstillede overfor at blive en del af en nationalpark. Vi havde bare et krav, - at de lokale skulle inddrages i forvaltningen af en kommende nationalpark på Møn og Nyord. Ikke at vi sådan skulle tages med på råd, nej vi skulle sidde med, lige der hvor beslutningerne skulle tages. For at gøre en ret lang historie kort, så var der, især i landbrugskredse, kraftig modstand og nationalparken blev ikke til noget. Derimod blev Mols, det nordsællandske areal og Thy udpeget til nationalparker og senere kom Vadehavet til.
Hér knap 20 år efter opstår så begrebet naturnationalparker, og hvad er det så for en størrelse, kunne man spørge? Det vides vist ikke med bestemthed, men som jeg fornemmer, at de udpegede arealer vil blive underlagt en meget høj grad af beskyttelse. Der må eksempelvis ikke fældes træer, gåes på jagt eller produceres kød. Naturen kommer først og skal i det store hele passe sig selv.
I tidligere nyhedsbreve har jeg beskrevet, hvordan min bror og jeg for godt og vel 50 år siden stangede ål sammen med vores farfar Siegfred, når vi var på sommerferie på Nyord. En anden sommeraktivitet var udflugten ud på engen. Sammen med Siegfred og vores farmor Betty begav vi os hver sommer ud på en vandring ud på engen. På vejen kom vi forbi mågekolonier, hvor der var der et inferno af skrigende fugle. Hættemågerne styrtdykkede mod vores hoveder, og sølvmågerne hang lidt højere oppe og gnækkede der umiskendelige ha-ha, ha-ha. Vi fandt reder med æg og dunede plettede unger, men gik hurtigt videre for de vrede måger kunne også finde på at skide på os.
Jeg kan også huske, at farfar viste mig en rede dækket med kamuflerende dun. Det var en anderede. Turen fortsatte helt ud til Bredeholm Flod, som vi vadede over for at spise frokosten ude på den nordligste holm på engen, nemlig Bredeholm. Efter frokosten skulle ”de gamle” sove middagslur. Så løb vi rundt og legede, soppede langs sivkanten og fandt måske endnu en mågerede. Hen på eftermiddagen gik turen hjem igen. Det er ikke så mange gange, jeg har været på sommerudflugt på engen, men jeg mindes turene ganske tydeligt her godt 50 år efter. På samme måde husker jeg også meget tydeligt, at der en sommer var sat nogle skilte op. Nu var det pludselig blevet forbudt at færdes på engen om sommeren. Set i bakspejlet er det måske fornuftigt nok, det dur ikke, at en masse mennesker render rundt mindt i en mågekoloni, men som dreng oplevede jeg forbudsskiltene som et overgreb. På samme måde har vi oplevet mange efterfølgende begrænsninger i muligheden for at færdes i og bruge naturen omkring os
Hver for sig er begrænsningerne måske ok, men samlet set er det i mine øjne bekymrende, at de, der bor tæt på naturen, mange steder oplever flere og flere begrænsninger.
Og så er vi tilbage:
Nu er det et faktum, skoven på Ulvshale er udpeget til at være en af landets kommende naturnationalparker. Et areal der skal have den allerhøjeste grad af beskyttelse, et areal hvor naturen skal passe sig selv, - sådan da.
Det bliver interessant at se, om parken med tiden kommer til at vokse, og det bliver i højeste grad interessant at se, hvilket natursyn der kommer til at herske i forvaltningen af naturnationalparken.
Bliver det et fundamentalistisk biolog/natursyn eller vil man søge en mere pragmatisk tilgang, hvor mennesker også får plads. Et natursyn, der flugter med tankerne fra Biosfære Møn om et liv og et arbejde i pagt med naturen.
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at Nyord drages ind i naturnationalparken ligesom de lavvandede områder og Sækkesandet ude i nord. Og måske ikke mindst den nu berømte ø Lindholm.
Med venlig hilsen
Michael Stolt