Michael Stolt - akvarel
20. maj til 20. juli 2017
Udstillingen består af ca. 50 akvareller, hvoraf halvdelen er brugt til at illustrere en digtsamling af Jan Stolt, de andre er med fugle og blomstermotiver.
Blomstrende æbletræ - Nyord 2016 - Akvarel 20x15 cm
Olivertræer - Frigiliana 2017 - Akvarel 31x23 cm
(Uddrag af Nyhedsbrev n. 2 - 2017)
Der er så mange grønne farver i maj, - træerne springer ud i lysende grønne farver og blomsterne myldrer frem i alle mulige grønne nuancer. I min malerkasse er der også mange grønne farver – det samme gælder i akvarelæskerne. De grønne farver har navne: Permanentgrøn, koboltgrøn, cadmiumgrøn, sapgrøn, smaragdgrøn, grønjord, kromoxydgrøn, olivengrøn og majgrøn bare for at nævne nogle.
Johannes Itten, som var lærer på Bauhaus udformede, inspireret af Goethe, sin berømte farvecirkel med 12 spektralfarver. Faktisk opsatte han også en 3 dimensional forståelsesramme for farverne.
Hvis vi forestiller os en globus, så ligger de 12 spektralfarver rundt om globen på ækvator. Nordpolen er hvid og sydpolen er sort. - Man kan nu forestille sig at man fra grøn kan bevæge sig mod nord altså op imod hvid. De grønne farver bliver således lysere og lysere jo nærmere man kommer på hvid. På samme måde kan man bevæge sig mod sydpolens sort, - så bliver de grønne farver stadig mørkere.
For er gøre teorien mere kompleks kan man også forestille sig at man står på grøn, som jo ligger på ækvator og sigter lige igennem globen mod rød, der også ligger på ækvator lige modsat grøn. Hvis man nu graver sig igennem globen fra grøn mod rød, så vil farverne inde i globen blive stadig mere grå. Rød og grøn er såkaldte komplementærfarver fordi de indeholder de 3 grundfarver: Rød på den ene side over for blandingen af blå og gul – nemlig grøn. Når alle grundfarver blandes opstår grå.
På vejen gennem globen fra grøn mod rød kan man så forestille sig at man tæt på den grønne farve vil møde en grøn der er lidt grålig, den bliver stadig mere grå, i centrum neutral grå og jo tættere man så kommer den røde på den modsatte side vil de grå farver blive stadig mere røde. Når man maler har man således et utal af nuancer og i teorien, og efter en matematisk beregning, et ens antal rene og brækkede grønne, rene og brækkede røde - blå – gule – orange …
Måske er vore øjne specielt gode til at skelne mellem de grønne nuancer, fordi vi igennem vores arts udvikling har færdedes i et miljø med meget grønt. Evolutionens princip om ”tilpasning” er formentlig forklaringen på at vores synssans er blevet speciel god til at skelne grønne nuancer. Set i forhold til f.eks. gul så er antallet af grønne farver langt større, og spændvidden bredere. Lidt forenklet er der de kolde lemongule, de neutralgule og de varme gule. Der er forskellige gule pigmenter, javist, men spændvidden eller forskelligheden i de gule farver er relativ lille i forhold til grøn. Hvad angår biernes synssans, så er det sandsynligvis helt anderledes.
Johannes Itten tillægger også farverne værdier, citat fra hans bog ”Farvekunstens elementer”: ”Klar grøn symboliserer frugtbarhed, håb og glæde. Mens vissengrøn er lad og gulgrøn er ungdommelig. Blågrøn er kulde og ophøjet fred”. Det, at farverne påvirker vores stemning, bliver i sidste ende nok en meget individuel sag. Nogle elsker lyserød og synes den farve vækker glæde, andre har det på samme måde med limegrøn. Der er dog ingen tvivl om at farverne er med til at bringe os i stemning og at der er en vis form for fælles forståelse af farvernes værdi. Et mørkt billede i gråt, brækket prøjserblå og sort, opleves af de fleste som dystert. På samme måde vil et friskgrønt billede med grønne, gule og lyse farver stemmer os lysere. – Ligger der nogle fælleskulturelle arketypiske indlejringer om farver i de dybere lag i vores sind, - det tema har været en udfordring for mange malere og vil nok også være det i fremtiden.
Det var mange ord om farver og stemninger.
Min far Jan Stolt havde brug for bare 7 ord for at udtrykke, en del mere – måske?
BEGYNDELSE
grønne maj
liv alle vegne
indånding
Jan Stolt 2013
Med venlig hilsen
Michael Stolt