Nyhedsbrev nr. 4 2023 - september
Kære alle
”Morgenstundsmåger”, akvarel 20x20 cm
Når det er sommertid, ringer kirkeklokken på Nyord ”solen op” kl. 7 og ”solen ned” kl. 19. I vintertiden ringes op kl. 8 og ned kl. 17. Sådan har det været i mange år, sådan er det nu, og sådan vil det forhåbentlig blive ved at være i mange år frem i tiden. Det skal lige bemærkes, at grunden til klokkeringningen egentlig ikke har noget med at ringe solen op og ned at gøre, det vender jeg kort tilbage til senere.
Kirkeklokken er en stabil og fast faktor på Nyord. Den ringer som sagt 2 gange dagligt, og når der er tjenester i kirken endnu flere gange. I en foranderlig verden ringer den lille klokke, som den har gjort i mere end 175 år. Jeg blev vækket af klokken som barn, når vi var på ferie hos farmor og farfar og sov på førstesalen i Olines Hus, som ligger lige overfor kirken. Det var Knud, der ringede dengang. Nu mere end 50 år senere vil skæbnen, at det er Runa, og jeg der ringer. Runa når der er tjeneste i kirken og jeg som regel til hverdag.
Det kunne lyde som lidt af en sur tjans, men det er det ikke. Langt de fleste dage er det en god oplevelse, jeg nødigt vil være foruden - af flere grunde. Nok mest på grund af blandingen af den meget faste rutine og de skiftende indtryk. I øjeblikket flyver grågæssene gakkende over kirkespiret fra engen til stubmarkerne for at æde korn. Det er også rigtig fugtigt, og edderkoppespindene er broderet med dugdråber, stærene sidder og snakker øverst på vindfløjen, og æblerne i præstegårdshaven modnes. Sådan er det omkring kl. 7 her først i september. Det vil skifte langsomt, snart vil andre fugle tage over, og det vil blive mørkere. Tidligere i juli blomstrede roserne i præstegårdshaven og duftede, men de manglede vand, og blomstringen var hurtigt forbi, sidste år holdt de meget længere. Året igennem skifter lyset, vinden og vejret, men mange af de samme små naturoplevelser gentager sig i variationer måske lidt som variationer i et stykke musik. De 150 slag med klokken og de 9 bedeslag er derimod helt de samme hver dag. Og dog!
Nogle gange lykkes det at ringe bedre end andre. Personligt kan jeg godt lide når klokkeslagene kommer så roligt og langsomt som muligt. Trækker man en anelse længere i snoren, svinger klokken mere, og rytmen bliver en kende langsommere og mere rolig. Det lykkes ikke altid.
Den daglige ringen med kirkeklokken er en form for meditation eller måske rettere ”kilde til eftertanke”. Billedlig talt kan man måske sige, at klokkeringen er som en lodret pæl i en å, hvor vandet flyder forbi, - nogle gange flyder vandet ganske stille og sagte, andre gange bruser det kraftfuldt. Pælen bliver stående.
Som vandet veksler i åen efter årtiderne, veksler naturen. Vintergækkerne varsler, at lyset er på vej tilbage først i februar, lærkerne kommer i marts, fiskeren banker pæle i i april donk, donk, donk og på samme tid ligger knortegæssene ude i bugten og gakker ”knort, knort, knort”. Meget gentager sig hen over året og kommer igen i en lidt anden variation år efter år.
På samme måde som digesvalerne kommer til Nyord hvert år midt i august og samler sig i store flokke. Flere tusinde små gråbrune svaler. I år kom de ikke. Vi ved ikke hvorfor.
Der ringes morgen og aften (mange steder også til middag) med kirkeklokkerne i størstedelen af den kristne verden. Ringningen kaldes ”Angelus ringning” og har en historisk baggrund. Ann-Kirstine Christiansen redegør for dette i en artikel i Kristelig Dagblad fra den . Citat: ”I 1096 besluttede pave Urban II, at alle kristne hver aften på kirkeklokkens signal skulle knæle og bede for det første korstogs succes”.
Link til artiklen: Klik hér …
Ifølge Torben Hermansens fine almanak, og set fra Nyord, titter solen frem op over horisonten præcis kl. 7.00 den 24. september. Samtidig begynder kirkeklokken at ringe, - hvis altså ikke klokkeren har sovet over sig.
Link til online almanak: Klik hér …
Med venlig hilsen
Michael Stolt
”Det var kattens”…
… er titlen på dette billede. Det er malet af Marianne Tümmler. Frem til efterårsferien i uge 42 udstiller Marianne Tümmler i Galleri Nyord sammen med Kristine Hellesøe og undertegnede.
Marianne Tümmler er født i 1952, uddannet på Skolen for Brugskunst fra 1970 – 75 og har siden levet af sin kunst. Hun har udført større udsmykningsopgaver, designet plakater og pladecovers, illustreret bøger, lavet grafik og ikke mindst tegnet og malet.
Marianne Tümmler er medlem af Billedkunstnernes Forbund og medlem af Kvindelige Kunstneres Samfund.
"Rødhætte til havs" Marianne Tümmler, olie på lærred
Åbningstider til og med uge 42: Alle dage 11 til 17.
Bemærk at galleriet er lukket på følgende mandage: 18. september, 25. september, 2. oktober og 9. oktober
Op til jul har vi åbent i ugerne 48, 49 og 50: Fredag 13 til 17, lørdag 11 til 17 og søndag 11 til 16.
Mellem jul og nytår: 27. og 28. december: 13 til 16.
Uden for faste åbningstider er man velkommen til at kigge ind, hvis flaget er ude.
Er det muligt, åbner vi desuden efter aftale.
Links:
Marianne Tümmlers hjemmeside: Klik hér …
Kristine Hellesøes hjemmeside: Klik hér …
Michael Stolts hjemmeside: Klik hér …