Nyhedsbrev nr. 1 2024 - marts
Kære alle
Vinteren har været lang. Den har egentligt ikke været særlig kold, den har været regnfuld, og så har det blæst og blæst fra øst, og det gør det stadigvæk. ”Påskeøsten” kaldes den kolde, vedvarende forårsøstenvind, vi har netop nu. Solens opvarmning på den nordlige halvkugle, skaber hvert forår højtryk over de mægtige landområder øst for os, og vinden blæser som bekendt fra de højere tryk mod lavere lufttryk, som ofte ligger vest for os. Det sker hvert år.
I efteråret og store dele af vinteren har det også blæst fra øst. Det er ikke helt så forventeligt, men det sker nogle år. Det startede sidst i oktober helt præcis torsdag den 19. oktober. Vi var varskoet af DMI, som varslede en længere periode med tiltagende vind. På deres grafik kunne man se sådan en blød, jævnt stigende og lang kurve. Vinden ville øge fra torsdag og stige støt og toppe lørdag aften med en middelvind på over 20 meter i sekundet, om søndagen skulle vinden tage af.
Et er vind noget andet er vandet og vandstanden. Her viste DMIs kurve et parallelt billede. Vandet ville begynde at stige støt fra om torsdagen og skulle toppe lørdag aften med en vandstand på ca. halvanden meter over daglig vande.
DMI fik ret i deres forudsigelser, dog blev vinden noget kraftigere og vandet steg til 170 cm - altså 20 cm mere end varslet.
Lørdag formiddag blev vejen til Nyord oversvømmet, det sker når højvandet når 110 cm. Da vandet var højest, var der 60 cm vand på vejen, og så er det selvsagt umuligt at komme til og fra øen. Oven i den forhøjede vandstand skal man lægge bølgernes højde. Det så vi tydeligt ved havnen, der var helt oversvømmet, og hvor bølgerne bankede løs på molerne og på de både, der endnu ikke var taget på land. Havnen fik en del skader, og det fik flere af bådene også, bl.a. den gamle postbåd ”Røret”, som stadig er på værft for at blive repareret. Nyord slap dog relativ billigt, øen ligger på en vis måde i ly af Møn som delvist skærmer for østenvinden. Værre gik det til i f.eks. Hesnæs, Præstø og Rødvig, hvor der stadig er store udfordringer med at reparere og sikre mod nye østenstorme. For de kan jo komme igen, og det skete faktisk allerede i vinter. Ikke længe efter havde vi igen højvande og langvarig kuling fra øst, og for at det ikke skal være løgn, så skete det en gang til her sidst på vinteren. De to sidste var heldigvis ikke helt så voldsomme. Man kan måske bruge billedet med ”de tre bukkebruse”, lige med det forbehold at den største bukkebruse kom først.
Nu er vi jo vant til højvande på Nyord, og det er ikke usædvanligt, at vejen til og fra øen er oversvømmet. Det der har været usædvanligt denne gang, er det lange forløb. Stormen i oktober varede 3 døgn, det opleves som længe. Om torsdagen, fredagen og på 3. dagen om lørdagen står man op til det samme, vinden og vandstanden der bare tager til. Man kommer i en særlig og egentlig ikke særlig rar stemning og tænker, det her er voldsomt, gad vide hvordan det går, og hvornår det stopper?
Nu er stemninger og stemthed egentligt et interessant fænomen, som der kan filosoferes meget over.
Det vil jeg af gode grunde afholde mig fra. Jeg kan blot konstatere, at jeg kom i en helt særlig stemning under stormfloden i oktober.
Senere på vinteren var der 3 store skred på Møns Klint, og enorme mængder kridt endte ude i Østersøen. Bølgerne gnaver i kridtet, og strømmen fører det kridtholdige vand rundt om øen. I perioder med østenvind strømmer kridtvandet her forbi. På solskinsdage dominerer den turkise farve, er det overskyet eller tåget, kan vandet være hvidgult eller tonet i grønne nuancer.
Kridtgrønne og -gullige vandfarver og vemodig sangsvanesang i tusmørket har været en anden af vinterens stemninger.
