Nyhedsbrev nr. 2 2024 - maj
Kære alle
Stærene er tilbage ved stærekasserne, det er vistnok hannerne, der kommer først. De sidder i valnøddetræet og i pæretræet. Solsorte synger eller fløjter. Synger, kvidrer eller fløjter stære? Jeg ved faktisk ikke, hvad man kalder stærenes lyd, men det lyder smukt, lidt eksotisk og deres lyde er meget varierede. Jeg tror, stæren gør sig umage, når den sidder der på grenen ved stærekassen og forsøger at tiltrække sig opmærksomhed. Det er stemningsfuldt at stå en solskinsmorgen med kaffekoppen i hånden og lytte til stærene. Så mærker man, at det er forår.
Aspargesene har også reageret på den stadig sparsomme varme. De titter frem, og det bliver hver morgen tjekket, om de snart er lange nok til at blive høstet. Vi plantede nogle asparges for fire-fem år siden, og dem er vi begyndt at høste af. Aspargesplanter skal have fred de første år, men nu er de klar. Man siger, at man kan høste fra de kommer frem sidst i april og indtil Sankt Hans. Sidste år høstede vi en del men stoppede høsten ret tidligt. I år skulle planterne gerne være stærke nok til en hel høstsæson. Vi har også fornøjelsen af en selvsået vild asparges. Dens skud er lysere end de indkøbte, og de er mildere i smagen. I årevis har jeg kørt udenom den vilde aspargesplante, når jeg slog græs. Det kvitterer den nu for, forleden var der 16 kraftige lysegrønne skud på vej.
Asparges kan tilberedes på mange måder. Helt klassisk er det vel at lægge dem i kogende vand med lidt salt i, - vandet går så af kog. Når vandet så igen når kogepunktet, tages gryde af pladen. Efter 5 – 8 min i varmt vand er aspargesene både møre og sprøde. Udfordringen er at ramme minuttallet.
Og hvad med en god håndfuld friskpillede fjordrejer, lune asparges, en klat smør, et stykke godt brød. Så smager man, at det er forår.
Der er en lang tradition for at fange rejer på Nyord. Rejerne kommer ind på det lavere vand, når vandtemperaturen stiger. Sæsonen starter som regel i begyndelsen af april. Har solen skinnet og er vejret nogenlunde roligt, så er det tid at prøve. Så sætter vi og flere andre rejeruserne. Ruserne blive sat ved nogle pæle henunder aften og røgtet igen næste morgen.
Mange af de ruser der bliver sat, er lavet af John Stolt. Han vidste nemlig lige præcis, hvordan en rejeruse skal syes. Johns ruser virker bare.
John Stolt er desværre lige død. Vi sender de varmeste tanker til familien.
John blev født på Nyord i 1946. Hans forældre Ragnhild og Rikard levede af landbrug. John ville hellere være fisker, og sådan blev det. Jeg er sikker på, at alle der har forstand på fiskeri, og som kendte John vil nikke, når jeg skriver, at John var en dygtig fisker.
For en del år siden inviterede John jagtforeningens medlemmer med på torskefiskeri i Østersøen ude foran Møns Klint. Vejret var ikke alt for godt, og Johns kutter gyngede en del. Det var ikke voldsomt men alligevel ganske friskt. Vi sejlede mod øst. Efter nogen tid blev flere blev lidt utålmodige og spurgte, hvor langt vi skulle ud. ”Vi skal sejle lidt endnu”, svarede John tørt, mens han kiggede på ekkoloddet. ”Vi er lige ved at være der, er I klar”, lød svaret på det næste utålmodige spørgsmål. Møns Klint var en ret tynd hvid stribe inde bag os, da John tog farten af motoren og lagde kutteren, så vi kunne lade pirkene synke ned igennem det mørke vand. Der gik kun et øjeblik, så havde alle torsk på krogen. Der blev fanget mange torsk på ganske kort tid. Kutteren lå nemlig lige over en skrænt, hvor det relativt lave vand ud for klinten pludselig bliver meget dybere.
John gik som de fleste drenge og mænd på Nyord på jagt. Min farfar Siegfred gik også på jagt. Jeg husker en af hans sidste jagtture på Nyord. Jeg var kun en lille dreng dengang. Jeg var på efterårsferie på Nyord med min farmor og farfar. Jeg havde store forventninger og glædede mig, for farfar havde geværet med. Jeg husker skuffelsen, da jeg fandt ud af, at jeg skulle blive hjemme i huset med farmor, mens farfar var på jagt på engen. Næste formiddag ventede og ventede jeg. ”Hvornår kommer farfar hjem”, spurgte jeg farmor flere gange, og jeg kan huske, at hun sagde: ”Han har nok lagt sig til at sove i en høstak”. Da han endelig kom hjem, havde han skudt en krikand en eneste lille and. Mine tanker om farfar som storvildtjæger led et alvorligt knæk ved den lejlighed. Der var mildest talt ikke meget mad til 2 voksne og et barn i sådan en krikand. Men hvad skete der så? Næste dag hang der 2 fine gråænder på et søm på udhuset. Det var en foræring fra John. Han havde vist skudt dem ude på Sækkesandet.
John Stolt var et lunt og til tider vittigt menneske. Eksempelvis var der engang for snart 20 år siden et møde i forsamlingshuset. Dagsordenen var om en mulig nationalpark på Møn og Nyord. Der var inviteret en del folk. De skulle fortælle om mulige naturprojekter, der kunne sættes i værk, hvis der kom en nationalpark. Det kunne være, at der skulle laves nye stier, eller at nogle søer skulle genoprettes. Ordet var frit og visionerne var måske noget større end realitetssansen.
Et af de mere vidtløftige forslag var, at der skulle oprettes en ”Klappe-dyrepark”. En park hvor man kunne komme og klappe bondegårdens dyrebørn. Der kunne være en klappekalv, et klappeføl, nogle klappegrise, klappelam og måske klappeælliger. Så kunne storbyens børn naturligvis mod betaling komme på sommerferie og få en oplevelse. ”Når sæsonen er slut”, forklarede det noget opkørte kvindemenneske, der forklarede om projektet, ”så slagter vi bare alle dyrene, så de ikke er til besvær om vinteren”. Det var vigtigt og det blev pointeret flere gange, at dyrene skulle slagtes om efteråret, og nye dyreunger skulle købes hvert forår.
I en pause kom John hen til mig, og sagde: ” Nu er jeg jo fisker, jeg kunne da godt komme med et dyr til denne her klappe-dyrepark”. Jeg var ikke helt med og har sikkert set lidt spørgende ud. ”Ja en fisk”, der gik igen lidt tid. ”Ja en torsk”. ”En torsk” spurgte jeg stadig lidt forvirret. ”Ja en klappetorsk”, kom det så stilfærdigt fra John.
… oo 0 oo …
Niels Møller, som har sejlet en sammen med John Stolt på postbåden Røret,
udtrykte sin sorg med disse ord:
”John vil vi aldrig glemme”, og jeg kan tilføje, ”ham vil vi altid savne”.
Gensyn med Jens Bohr
Fra Kristi Himmelfartsdag den 9. maj og frem til den 20. juni udstiller Jens Bohr i galleriet. Jens Bohr er uddannet på det Jyske Kunstakademi og er medlem af kunstnergrupperne ”Corner” og ”Fynsk Forår”. Jens Bohr sejler hver sommer som skipper på Johannes Larsen Museets båd ”Rylen”, og det var netop ombord på Rylen, kunstneren i 2010 for første gang besøgte Nyord. Siden er det blevet til flere besøg og udstillinger på Nyord.
Der er fernisering på udstillingen Kristi Himmelfartsdag den 9. maj fra kl. 14 til 16. Duoen ”Fischer og Schmidt” underholder og galleriet byder på sønderjysk kransekage og lidt at drikke.
Om dette års udstilling skriver Jens Bohr bl.a.:
Jeg arbejder som billedkunstner næsten udelukkende med grafik - træsnit og litografi.
Jeg har siden min uddannelse på Det Jyske Kunstakademi i firserne, hvor jeg gik på tekstillinien og vævede store gobeliner indtil ca. 1990, haft en stor kærlighed til materialet. Jeg holder af træet med dets modstand og egenart der tilføjer og begrænser – stikker sine regler ud for, hvad der kan lade sig gøre og ikke er muligt … Eller er det mon alligevel muligt? Jeg har med stor fornøjelse forsøgt at udvide rammerne, for hvad der er muligt for mig med træsnittet som hovedaktør. Store og små formater, sort/hvidt og farve.
De senere år har jeg også med stor fornøjelse lavet litografier, en egentlig mere sofistikeret teknik, der kræver en anden tankegang og udfordring. Stenene tilføjer jo egentlig ingenting men er et dejligt fast grundlag at arbejde på med tegning, kridt, tusch, farver …...
Jeg oplever, at mine værker nogen gange når ud over min egen oplevelse, bliver ankret i andres bevidsthed, så mit arbejde bliver til mere end simpel afbildning.
Min praksis er en grundlæggende glæde ved at iagttage mine omgivelser og give mine indtryk videre. Jeg forestiller mig egentlig, det er det meste af min dagligdag, hjemme på rejser m.m. Men når jeg ser de færdige billeder, er det for en stor del naturen, den ”uberørte” og menneskenes spor i den. Ting i bevægelse – Fugle – Skibe. Det figurativt fortællende.
På udstillingen her på Nyords viser jeg billeder fra et månedslangt ophold i Spanien sidste vinter, træsnit udført på et medbragt værksted samt et par stykker lavet efter opholdet. En række mindre træsnit fra en tur til Norge i sensommeren - kombineret med større litografier ud fra skitser, fra samme tur. Desuden litografier og træsnit fra mere hjemlige strøg - ture til Vesterhavet - sejlads i Limfjorden.
Større og mindre arbejder i en skønsom blanding.
Med venlig hilsen
Jens Bohr