Nyhedsbrev nr. 5 – oktober 2020
Kære alle
Stueklintsbanke set fra NØ, Studie sept. Michael Stolt 2015
Tranerne trækker om foråret mod nord og om efteråret retur mod syd. Deres rute går de fleste år øst om Nyord, altså hen over Østmøn. Nogle år presser stærk østenvind dog store traneflokke hen over Nyord. De flyver som regel meget højt, og jeg tror såmænd ikke, man ville opdage dem, hvis ikke det lige var for deres karakteristiske lidt sørgmodige lyd. Selv flere hundrede meter oppe og langt væk kan man hører deres karakteristiske trompeteren. Når man høre den, bøjer man nakken bagover og kigger op i himlen og spejder efter traner. Det var lige, hvad der skete forleden formiddag, da jeg luftede hunde ved Stueklintsbanke på vej mod Vesternæs. En flok med vel 50 traner cirklede rundt over byen og drev langsomt sydvestover mod Sjælland. Deres kalden og snakken blev svagere, jo længere de kom ud over vandet, og til sidst var de næsten ikke til hverken at se eller høre. Så er efteråret for alvor på vej tænkte jeg lidt vemodigt, - og ganske rigtigt, her et par dage senere er den solfyldte sensommer afløst af blæst og gråvejr, omend det stadig er varmt.
Tranerne kommer med forår og sommer i april og maj, og de kommer med efterår og vinter i september og oktober. Sådan er det, og sådan har det været i mange tusinde år. Jeg ved ikke, hvor mange gange en trane tager turen, for jeg ved ikke rigtig, hvor mange år en trane lever. Vidste man det, kan man selvsagt gange alderen med to. Til gengæld ved jeg hvor mange gange min fars halvfætter Louis Stolt sejlede frem og tilbage mellem Helsingør og Helsingborg.
Den sidste kaptajn fra Nyord
Louis Stolt blev født på Nyord for 87 år siden. Han stod som mange drenge på Nyord til søs i en relativ ung alder. Han startede som dæksdreng på et mindre sejlskib, senere blev både han og skibene større. Louis uddannede sig og steg i graderne. Der var nu ture på langfart til fjerne lande.
Det har alle dage været en udfordring at forene livet på langfart med familielivet hjemme. For Louis, der var blevet gift med Dagny, blev den danske færgefart løsningen. De sidste mange år af Louis´ sømandskarriere sejlede han som kaptajn på færgerne mellem Danmark og Sverige.
Dagny og Louis holdt tit ferie i Louis´ barndomshjem på Nyord. De var vores naboer. Det bliver altid godt vejr, når Dagny og Louis kommer, sagde min far engang. Og det var rigtigt, - det var faktisk altid godt vejr, når der var liv i nabohuset. Ikke at solen altid skinnede over Louis, næh – men som sømand har man jo forstand på vejr og vind og vejrudsigter.
Da Louis blev pensioneret blev der mere tid til sommerhuset på Nyord og mere tid til at tale og snakke. Louis gik til havnen et par gange dagligt og faldt som regel i snak, og så havde Louis god tid. Vi moderne fortravlede mennesker har næsten altid noget, vi lige skal nå, og jeg skal gerne indrømme, at jeg ind imellem har stået og trippet lidt, når jeg snakkede med Louis, men der var ikke noget at gøre. Louis havde god tid til detaljerede forklaringer, til muntre bemærkninger og sjove anekdoter. Måske var evnen til den lange rolige samtale noget, Louis havde udviklet som sømand, hvor der jo er mange lange vagter på broen.
Og det var under en af vore samtaler, at jeg spurgte: ”Louis nu har du jo sejlet fra Helsingør til Helsingborg mange år, en overfart tager bare 20 minutter, - det må da være blevet til en hel del. Har du tal på hvor mange gange du har taget turen?” Ja det havde Louis faktisk tal på, - han sagde så og så mange ture om dagen i så og så mange år, - det bliver ca. 100.000 ture.
Den sidste aften i september døde Louis Stolt.
Dagen efter trak de rejsende traner med vemodig lyd henover Nyord og Stueklintsbanke.
Forandring
Østenblæsten er holdt op,
grå aften sidst i september,
mildt,
stille.
Jan Stolt, september 1992
Septemberlys over Smålandsfarvandet, Michael Stolt 2020, akvarel 13x21 cm
Med venlig hilsen
Michael Stolt
Udstilling i Fiskeri- og bymuseet i Karrebæksminde
”- hvad der dog kan komme ud af at male akvarel”
Fra lørdag den 10. oktober til søndag den 18. oktober. Reception den 10. oktober kl. 11
Åbningstider: 10 - 16
Hafenfront Karrebæksminde, Ralph Eschrig 2020, akvarel ca. 20x30 cm
Ralph Eschrig og Michael Stolt udstiller i Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum i skolernes efterårsferie.
Ralph Eschrig er uddannet operasanger i Dresden og har gjort karriere i forskellige operahuse. I DDR-tiden som solotenor i forskellige operahuse og i en periode i Salzburg. Efter murens fald fik Ralph Eschrig fast ansættelse som tenor i koret i Deutsche Oper Berlin, hvor han stadig er ansat.
Ralph Eschrig aftjente sin værnepligt på Rügen. Fra øens fyrtårn betragtede han længselsfuldt klinterne på Møn. Den gamle drøm om at krydse Østersøen blev mulig, da han mange år senere erhvervede sejlbåden ”Alk”. I sommeren 2013 lagde han og hans kone Kristina Clemenz for første gang til på Møn. På turen kom parret også forbi den lille ø Nyord, som ligger nordvest for Møn.
Her besøgte de Galleri Nyord og faldt i snak med Michael Stolt, som driver galleriet sammen med sin kone glaskunstneren Runa Stolt Hellesøe.
Michael Stolt er uddannet lærer og boede i en årrække i Næstved. I 2000 flyttede han til Nyord og valgte i 2011 at kvitte lærerjobbet for at forfølge drømmen om at male. Et par år efter kom galleriet i et ældre byhus til.
Ralph Eschrig og Michael Stolt maler begge med olie men har begge en passion for akvarelmaleriet. Det var da også akvarellen, der bragte dem i snak ved deres første møde. Ralph Eschrig var netop på vej ud for at male en akvarel, - som han næste dag kom forbi med. Det blev begyndelsen på et varmt venskab.
„- was doch vom Aquarellmalen alles kommen kann“
Links:
runas webshop: Klik hér …
Galleri Nyord: Hjemmeside: Klik hér …
Ralph Eschrigs hjemmeside: Klik hér…
Karrebæk Fjord en augustaften, M. Stolt 2020, akvarel 19x19