Kongeligt besøg i runas Galleri
-Foto: Jacob Crawfurd
Regentparret lytter opmærksomt mens Runa Stolt Hellesøe læser et lille afsnit fra bogværket ”De Danskes Øer” -Foto: Jens Stolt
Årvågen Dronning
7 kunstneres værker pryder væggene i galleriet, hvor Dronningen og Prinsgemalen interesseret sad og lyttede til Michael Stolts oplæg. Dronningen rejste sig dog hurtigt fra stolen for at se nærmere på Achton Friis´s portrætter af 3 nyordboere tegnet til bogværket ”De Danskes Øer” i 1922. ”Hvem er så den sidste?” spurgte Dronningen efter at have hørt anekdoter om de 2 første af portrætterne. ”Det er oldefaderen til Ellen Houman, som Majestæten mødte i går på Kongeskibet”, var svaret.
Kunstneren Fadavis portrætter fra 2013 blev også nærstuderet, ”han er dygtig” var kommentaren fra Dronningen, da Michael Stolt fortalte om Fadavi og viste portrættet af Nyords ældste beboer Ragnhild Stolt. Lidt senere i kirken hilste Dronningen netop på Ragnhild Stolt og komplimenterede for smukke portræt.
Halskæde med pustede glasperler
Regentparret så også glaskunstneren Runa Stolt Hellesøe lave en pustet glasperle med indlagt bladguld. Med sikker og rolig hånd byggede Runa Stolt Hellesøe glasperlen op lagde bladguld på, for til sidst at glasere med klart glas. Dronningen kiggede interesseret og spurgte ind til arbejdsgange og materialer.
Hendes Majestæt Dronningen fik denne unikahalskæde i gave af runas. Der er kun lavet denne ene halskæde,"og der bliver ikke lavet nogen anden der ligner", fastslår glaskunstner Runa Stolt Hellesøe.
-Foto: Michael Stolt
Tak for den smukke kæde
runas Galleri bidrog med gaver til den kurv med lokale produkter, som blev givet til regentparret fra øen. En akvarel med Lodsudkiggen Møllestangen udført af Michael Stolt og en halskæde i sølv med pustede perler af den slags som Dronningen og Prinsgemalen netop havde set blive lavet.
H. M. Dronningen kigger på halskæden fra runas, som var med kurven med lokale produkter fra Nyord. Prinsgemalen kigger med. Sten Scheibye som var med i gruppet der arrangede regentbesøget sidder til venstre. -Foto: Jacob Crawfurd
Da Dronningen ved afslutningen af besøget var ved at gå mod bilen, kom hun ved et tilfælde ganske tæt forbi Runa Stolt Hellesøe, der stod i den glade menneskemængde. Runa sagde: ”Tusind tak for besøget”, hvorpå Dronningen vendte sig om og kiggede, rakte hånden frem og kvitterede: ”Tusind tak for den smukke kæde”.
Fakta:
Udstillingen ”Smukke Nyord” præsenterer ca. 35 værker af 7 kunstnere og kan ses i runas Galleri frem til den 29. september.
Info om udstillingen - klik hér ...
Link til galleri med fotos fra dronningebesøget taget af Chr. og Jens Stolt - klik hér