Nyhedsbrev nr. 2. - 2019
Kære alle
I sidste nyhedsbrev skrev jeg lidt kækt: Det eneste der ikke er helt aftalt er, om overlærer Olsen også vil brygge den legendariske specialøl ”Olsens Fernis”, - jeg må se at få ham spurgt …
Jeg nåede aldrig at få spurgt. Den 20. februar døde Thomas Olsen helt uventet. Han blev 62 år og efterlader sig kone og to drenge. Hans mor mistede en søn og hans 2 brødre deres bror.
Thomas Olsen blev bisat fra Roskilde Domkirke, som var fyldt med familie, venner, kollegaer, bofæller, nuværende og tidligere elever. Mange vil savne Thomas Olsen.
Jeg lærte Thomas og hans familie at kende for ca. 50 år siden. Hans forældre og mine forældre havde nemlig købt hver deres sommerhus i en helt ny udstykning i Kalvehave. De næste mange sommerferier og weekends kom derfor til at foregå i Kalvehave. Mine forældre købte en klinkbygget træjolle, som blev døbt ”Azur” efter Middelhavets blå farve. Måske en påmindelse om ferierne i Sydfrankring, som nu var erstattet af Kalvehave og Bøgestrømmen. Familien Olsen havde også en båd, - en Mirror-jolle. Thomas´ far Thorkild som var lærer og sløjdlærer havde selv bygget den. Mirror-jollen minder lidt om optimistjollen men er noget større, og så er den ofte karakteristisk rød og har røde sejl.
Mirror-jollen var sød, men det er min fornemmelse at Thomas og hans storebror Jacob ønskede sig en lidt større og hurtigere sejljolle. Jeg mener også at kunne huske, at brødrene og Thorkild lavede den aftale, at de hver ville betale en tredjedel til et fælles køb af en større jolle - en Wayfarer-jolle. Efter et par somre med feriearbejde i forsøgsdyrenes stalde på Lindholm havde Thomas og Jakob sparet deres del op, og Thorkild kom med sin del.
Wayfareren blev bestilt på et jolleværft i England, så det trak lidt ud. Sommeren var ved at gå på hæld, da jollen endelig blev søsat og navngivet. Min far havde fået æren af at døbe jollen og af en eller anden grund også opgaven af at finde på et navn. Min far var, som mange fra hans generation, glad for England, hvilket eksempelvis betød, at familien altid kørte i engelske biler, ”Morris 1000’ener” ”Austin 11- og 13hundreder” og ”Austin Maxier”. Så når en engelsk jolle skulle have et navn, så var det vel oplagt at opkalde den efter noget af det mest engelske – Dronning Elisabeths skib, kongeskibet - nemlig ”Britannia”.
Søsætningen var en begivenhed, det blev fejret med ”skål”, taler og komsammen på stranden. Jeg husker det tydeligt, da Thomas, Jacob og Thorkild rundede pynten i den skinnende hvide og blå jolle. Til gengæld havde jeg glemt, at min far havde skrevet en lille tekst i dagens anledning. Jeg fik teksten af Jacob for nogen tid siden. Her knap 50 år senere havde Thomas og Jakob nemlig foræret ”Britannia” til en, der havde bedre tid til at passe og pleje den. I den forbindelse var de ”faldet” over en mappe med papirer til båden. I mappen lå der en falmet brun kuvert, med påskriften:
”Ved Olsen´s Wayfarers længe ventede og ønskede udgang i Bøgestrømmens bølger. 12. august 1975”
Indeni lå følgende nydeligt maskinskrevne tekst:
Speedbåden
Det var en vidunderlig sommermorgen, det blæste svagt fra nordøst, der var næsten ingen skyer, skoven stod lyst grøn langs stranden
Præcis klokken syv startede Freddy. Med et brøl fór den røde glasfiberbåd med den hvide fartstribe i styrbords side over havfladen. Stævnen hævede sig skråt i vejret. Freddy sad i en film af skum– han så på uret og på den røde dobbeltkost ude i nord, der hastigt kom nærmere– han snærtede bøjen i en bue– fjorten sekunder hurtigere– han styrede stik øst over det halvgrundede vand– der er stenene– der er god plads– i sejlløbet lettede han en flok svømmefugle– hvad var det for nogle– det kunne han altid finde ud af– een af dem blev næsten sejlet ned– han så købstaden, da han fór forbi– solen glimtede i kirkens forgyldte vejrhane– dér lå det flotte atten etagers storhotel– det lyste hvidt i morgensolen- de blå markiser så lidt gammeldags ud- det ligger pragtfuldt i strandkanten- fjorten sekunder- han så på uret- jo den er god nok- forbandet osse nu ryger rekorden- der er folk ude at bade- de idiotiske tyskere går altid tidligt i vandet- han checkede afstand og hastighed- jo den går nok fem meter fra broen- to børn vrælede op og blev hvirvlet omkuld i kølvandet- faderen- truede- åndsvage tyskere- de kan ikke se hvem det er, grinede Freddy- han checkede tiden- der var kun tabt tre sekunder- nu var der kun den lige vej tilbage over bugten- han så badebroen ovre ved skoven- gav fuld benzin og mærkede, hvordan han formelig lettede over vandspejlet- to minutter senere lande han ved bådebroen- han checkede tiden- elleve sekunder, mumlede han- elleve sekunder hurtigere.
Da han havde fortøjret, trak han den gule styrthjelm og solbrillerne af og tændte sig en cigaret. Han sad på broen og pjaskede med benene i vandet. To drenge var ved at sætte sejl på en gammel grønmalet jolle. Sikke klude de hiver op tænkte han, at de gider; han lød blikket glide horisonten rundt, en af drengene var ved at lænse jollen, han gik ind ad broen og langs stranden, han gik og svingede med den gule styrthjelm; elleve sekunder, jublede det i ham, elleve sekunder hurtigere.
Thomas Olsen elskede at sejle med sejl - Ære være hans minde!
..oo00-00oo..
Årets første udstilling:
Akvareller og oliemalerier af Michael Stolt
Fra torsdag den 18. april til torsdag den 6. juni
Dværgmåger en augustmorgen II, akvarel 15x15 cm
Udstillingen kerne er 24 akvareller med fuglemotiver malet i december 2018 efter dogmet 1 akvarel om dagen. Der udstilles tillige en serie akvareller og oliemalerier malet i blomsterhaven i sensommeren.