Nyhedsbrev nr. 6 – 2019
Kære alle
Årets første nyhedsbrev handlede om klokkeringning, om baggrunden for ringning, og om hvordan og hvornår vi ringer med kirkeklokken på Nyord. Jeg kom nogenlunde bredt omkring emnet men fik ikke skrevet om ringning ved begravelser og bisættelser. Det vil jeg lige rode bod på hér.
Nyord Kirke er opført i 1846, og fra da af blev det muligt at begrave de døde på øen. Det er givet blevet oplevet som et stort fremskridt. Begravelsen kunne holdes tæt på, og de efterfølgende besøg på kirkegården for at mindes og sætte en blomst blev nemmere og kunne gøres hyppigere.
Præsten, som jo også var ”ny” på øen sørgede for at begravelser foregik som i andre kirker. Der var ringning med kirkeklokken før begavelses-ceremonien i kirken. Til lyden af kirkeklokken blev kisten båret ud til en hestetrukket rustvogn, og herefter begav begravelsesfølget sig på vej mod kirkegården, som ligger i det nordøstlige hjørne af øens højland. Der er en lille kilometer derud. På kirkegården blev kisten båret hen til graven, som følget og præsten samlede sig om. Efter jordpåkastelse og en bøn blev kisten sænket ned i graven. Under hele forløbet, som alt efter vejr, vind og farbarhed vel har varet omkring en time, ringede kirkeklokken.
Kunstneren Jørgen Bie lavede i 1963 dette træsnit fra en begravelse på Nyord. Motivet kunne være fanget ved den lille bakke og hulvej der fører op til kirkegården.
Man kan næsten forestille sig stemningen en blæsende februardag med snefog og kuling fra nordøst. I det sparsomme blå vinterlys har man kunnet se de mørkklædte skikkelser kæmpe sig afsted mod den isnende vind. Nær kirken og lidt uden for byen har lyden fra kirkeklokken været høj og tydelig, men den er taget af i styrke, jo længere man kom væk. Når kisten var sænket ned, kunne der høres 3 gange 3 sagte bedeslag i det fjerne inde i byen, og så blev der stille.
Kistebegravelser foregår i dag efter samme skabelon. Den hestetrukne rustvogn er dog blevet erstattet af en motoriseret rustvogn, og følget kører som regel ud til kirkegården i bil eller på cykel, men kirkeklokken ringer stadig, til kisten er sænket ned, og begravelsen afsluttes med 9 bedeslag, som den altid er blevet på Nyord, og som det sker i alle landets kirker. Ved bisættelser, som jo er kommet til siden, ringes der med kirkeklokken, indtil klokkeren skønner at rustvognen er nået ud til Nyordbroen.
Visse begivenheder kan ændre ens tilværelse. Der er de triste, som trækker lange livsændrende spor, men der er også de mere muntre og fornøjelige. Oplevelser der ændrer hele vores måde at forstå og erkende verdenen på. Et paradigmeskift hedder det med et lidt misbrugt ord. Sagt lidt enkelt, så skifter hele den overordnede ramme for, hvordan vi forstår verden. Et paradigmeskift i fodbold kunne fx være at reglerne for spillet ændres, så de 2 hold med hver 11 spillere skal spille sammen, i stedet for at spille mod hinanden.
I 1984 tog en god kammerat og jeg til Louisiana for at se en udstillingen ”The Buchheim Collection”. Det var en maleriudstilling med billeder fra de 2 tyske kunstnergrupper ”Der Blaue Reiter” og ”Die Brücke”. Die Brücke-gruppen var startet i Dresden i 1905 og blev opløst kort før 1. verdenskrig i 1913. Navnet ”Die Brücke” henførte til en gruppens målsætninger, nemlig at bygge bro fra det kendte maleri til moderne ekspressivt maleri. Der Blaue Reiter opstod nogle år senere i Sydtyskland.
Nu skal det ikke være en kunsthistorisk afhandling, og det vil føre for vidt at gå ind i en større udredning omkring om ekspressionismen. Så helt forenklet og sikkert også til diskussion kan man måske sige, at den ekspressive kunstner finder inspiration i sindet, i en stemning, i en begejstring, i en harme eller i sorg eksempelvis. Inspiration og motiv kommer som et indre tryk og males på en måde, så bevægetheden overføres til lærredet, - og bliver synlig for andre.
Men altså min kammerat og jeg tog til Louisiana for at se på lidt kunst, - vi blev overvældede af nogle skarpe, voldsomme og også smukke malerier. Der var knald på farverne, konturerne var kontrastfyldte og motivkredsen helt uvant. Efter et par timer forlod vi forpustede museet.
Siden da har jeg været på udkig efter billeder af de tyske ekspressionister, og de hænger på de fleste store museer. Der er en Ernst Ludvig Kirchner hér, en Karl Schmidt Rotluf dér og Nolde møder vi jo allevegne selv som plakat i lægens venteværelse.
I Galleri Nyord har vi i øjeblikket en udstilling med Fadavis malerier og tegninger. Fadavis kunst har facetter, og inspirationen kommer mange steder fra. Der er klassiske elementer, orientalsk symbolik og moderne streger fra hektiske bymiljøer.
Fadavi er helt sin egen, og hans kunst kan være lidt svær at få hold på, også fordi han hele tiden finder nye veje. Jeg undres, når jeg ser Fadavis billeder - er der mon et slægtskab til de billeder, vi så på Louisiana i 1984?
Bedste hilsen fra en vindforblæst ø
Michael Stolt
Fadavi
Oprindeligt fra 24. august til 19. september - udstillingen forlænges med en uge og kan ses indtil torsdag den 26. september.
Links:
Fadavis hjemmesider – klik hér …
YouTube: Saeed Fadavi - Kunstner og lærer, Skolen for Kunst og Design – klik hér …
Blandet udstilling:
28. september til nytår.
Vi har ændret lidt i programmet. Indtil nytår har vi en blandet udstilling med billeder af årets udstillere. Det vil sige - få eller flere billeder af Kristine Hellesøe, Jens Bohr, Ralph Eschrig, Fadavi og undertegnede.
Ophængningen vil skifte i løbet af perioden, både fordi nye billeder kan komme til, men også fordi købte billeder kan tages med.
Svaler ved vandpyt, akvarel 19x19 cm